Sådan laver man elektricitet
Lys, fjernsyn, stereoanlæg, telefon og computer er alle ting, du ikke vil undvære i din hverdag. De giver dig mange valgmuligheder, ved at tænde for lyset kan du se forskellen mellem dag og nat. Fjernsyn og video giver dig viser dig serier og nyheder fra hele verden.
Med stereoanlæg kan du høre lige den musik du vil, bare ved at sætte en cd på, med telefonen kan du tale med din bedste ven eller kæreste og med computeren kan du gå på Internettet og finde millioner af hjemmesider, chatrooms, spil osv. bare ved at trykke
på de rigtige taster og klikke med musen vælger du selv, hvem
du vil i kontakt med
Men det sker ikke kun, fordi du trykker og klikker. De forskellige apparater skal også bruge energi. Den får de i form af elektricitet.
Hele din hverdag fungerer kun, fordi der bliver lavet elektricitet, og fordi den kan leveres i samme øjeblik, du har brug for den.
Det er meget nemt at bruge elektricitet. Enhver kan trykke på en kontakt.
Men så enkelt er det ikke.
At få elektriciteten hen til kontakten i den mængde du lige har brug for. Det er svært, fordi elektriciteten ikke kan gemmes på.
Der er et lager af elektricitet der skal bruges og på elværket kan man ikke vide, hvornår du trykker på kontakten og skal bruge elektricitet.
Elektriciteten er usynlig. Den bliver lavet på elværkerne og skal bringes ud som enhver anden vare. Det sker gennem kabler og ledninger.
Elektriciteten bevæger sig gennem tusinder af kilometer kabler og ledninger ud til alle, der skal bruge den.
På elværket laves elektriciteten ved hjælp af en generator, der omdanner bevægelsesenergi til elektricitet. Lige som det sker i en dynamo på en cykel.
Thomas Edison
Det elektriske lys vækker begejstring
Det første elektricitetsværk i Danmark begyndte at levere strøm
den 13. oktober 1891. Da startede en urmager i Køge et elværk nede i sin kælder. Fra kælderen blev strømmen ført ud i Danmarks
første ledningsnet til nogle af byens borgere, som brugte den til
belysning. Beboere i Køge blev således de første danskere, der ved
At trykke på en kontakt begyndte at få en elektrisk hverdag.
Urmageren hed Jens Hansen, og hans elværk var en lille udgave
af verdens første elværk, der åbnede i Pearl Street i New York
den 4. december 1882. Det var bygget af opfinderen Thomas
Alva Edison, og hans elværk leverede jævnstrøm. Edison, der blev
kaldt for Al, lavede mange opfindelser, der udnyttede elektriciteten
- bl.a. glødepæren.
Det elektriske lys vakte opsigt. Det var meget klart, det lugtede ikke,
det fedtede ikke, og det var brandsikkert. Det samme kunne
man ikke sige om petroleumslys og gaslys, som det var almindeligt at
bruge. Sodede lamper var brandfarlige, og både petroleum og gas kunne lugtes i hele huset. Med elektrisk lys fik man ren luft i stuen.
Elektriciteten har været med til at forandre hverdagen, siden den
for godt 100 år siden kom til Danmark. I dag siger vi, at vores
hverdag er elektrisk, men hvordan ser sådan en dag egentlig ud? En
sen eftermiddag har den mange steder følgende udseende:
Der er tændt lys overalt. På elkomfuret er der gryder på kogepladerne.
Vaskemaskinen og tørretumbleren er i gang, og i mikrobølgeovnen bliver der lavet popcorn. Storebror sidder og larmer ved
computeren, inden han skal til fodbold, mens lillesøster spiller musik og far ser fjernsyn. Mor har gang i støvsugeren, og ind imellem ringer telefonen.
