Det elektriske lys vækker begejstring
Det første elektricitetsværk i Danmark begyndte at levere strøm
den 13. oktober 1891. Da startede en urmager i Køge et elværk nede i sin kælder. Fra kælderen blev strømmen ført ud i Danmarks
første ledningsnet til nogle af byens borgere, som brugte den til
belysning. Beboere i Køge blev således de første danskere, der ved
At trykke på en kontakt begyndte at få en elektrisk hverdag.
Urmageren hed Jens Hansen, og hans elværk var en lille udgave
af verdens første elværk, der åbnede i Pearl Street i New York
den 4. december 1882. Det var bygget af opfinderen Thomas
Alva Edison, og hans elværk leverede jævnstrøm. Edison, der blev
kaldt for Al, lavede mange opfindelser, der udnyttede elektriciteten
- bl.a. glødepæren.
Det elektriske lys vakte opsigt. Det var meget klart, det lugtede ikke,
det fedtede ikke, og det var brandsikkert. Det samme kunne
man ikke sige om petroleumslys og gaslys, som det var almindeligt at
bruge. Sodede lamper var brandfarlige, og både petroleum og gas kunne lugtes i hele huset. Med elektrisk lys fik man ren luft i stuen.
Elektriciteten har været med til at forandre hverdagen, siden den
for godt 100 år siden kom til Danmark. I dag siger vi, at vores
hverdag er elektrisk, men hvordan ser sådan en dag egentlig ud? En
sen eftermiddag har den mange steder følgende udseende:
Der er tændt lys overalt. På elkomfuret er der gryder på kogepladerne.
Vaskemaskinen og tørretumbleren er i gang, og i mikrobølgeovnen bliver der lavet popcorn. Storebror sidder og larmer ved
computeren, inden han skal til fodbold, mens lillesøster spiller musik og far ser fjernsyn. Mor har gang i støvsugeren, og ind imellem ringer telefonen.
